Kaxe-familens hovedside

Frimærke hovedside (engelsk)

Sekunda mærker til salg

Engelske mærker til salg

Jeg har et kæmpe lager, så er der andre du søger end dem, der er vist her, så bare spørg - og er du interesseret i at købe nogle af mærkerne her, så send mig også bare en email (johnny.kaxe@logica.com). Jeg vil svare så hurtigt som muligt (ofte inden 24 timer, på hverdage).
Postfriske mærker er ikke noget jeg normalt gør i, men jeg har selv samlet postfrisk engang, så de fleste mærker fra 60'erne og op til ca. 2000 har jeg selv købt i abonnement, så de fleste har jeg et sæt af som jeg gerne vil af med.

Brugte billedmærker har jeg mange af da jeg samler stempler og prikvarianter og derfor hele tiden leder efter dubletlagre, bundter o.lign. til at lede efter varianter og stempler i. Jeg handler for det meste kun med ægte brugte mærker og de partier jeg får fat i, der kasserer jeg op mod 90% af mærkerne. Typiske fejl er en lidt kortere tak, knæk i mærkebilledet, afsmitning fra kuverten de blev brugt på, blå fosforprikker og lignende ting som ikke skal være på mærkerne. Du får altså teknisk fejlfrie mærker med almindeligt brugsstempel.

Brugte små mærker har jeg også mange af da jeg også her hele tiden leder efter partier til at gennemsøge for det jeg samler (stempler, typer og forsfortyper men ikke prikvarianter, da det er uoverkommeligt at samle alt på en gang!).

Klassiske mærker er altid meget spændende og det har jeg også meget af da jeg leder efter farver, pladning, stempler osv. Men for de klassiske mærker er kvaliteten meget svingende og der nænner jeg trods alt ikke at kassere dem, som ikke er perfekte. Så har du et par huller i samlingen du gerne vil have fyldt ud og behøver kvaliteten ikke være perfekt, så kan du her få de dyre mærker med defekter, men til gengæld også til en meget lav pris. Denne kvalitet kalder man populært for sekunda (og i England kaldes de Seconds eller Spacefillers)
Kataloger og katalogpriser:

Jeg kan huske man engang sagde, at mærker sælges mellem os amatører for ca. halv katalogværdi og defekte mærker for 10% værd af katalogværdien; men efter min mening er det ikke sådan længere. Professionelle momsregistrerede frimærkehandlere har i dag en del flere omkostninger, så katalogprisen er steget en del de sidste 10-20 år, så der i dag er meget større forskel på katalogprisen (som er frimærkehandlerens pris) og så den pris som vi amatører handler for indbyrdes.

Vedr. AFA-katalogerne, tror jeg det indbyrdes forhold mellem priserne på de ældre mærker blev udregnet for 30 år siden. Selvfølgelig vil man ikke ramme plet og markedet kan også ændre sig. Og det virker som om man har glemt (eller ikke har ofret det det koster) at lave en løbende revidering af de oprindelige vurderinger - man har vist blot tilskrevet en procentstigning for hvert år der er gået! Nye mærker er også kun i begrænset grad prissat efter sjældenhed - faktisk har AFA nærmest kun prissat dem efter deres pålydende. Så efter min mening kan AFA mest bruges som en overskuelig tjekliste over mærkerne. Der er også kun medtaget hovedtyper af mærkerne, så som begynder er AFA god at samle efter, men man skal ikke regne alt for meget med de opgivne priser.

Skal man have pladenumre og flere undertyper med, så må man samle efter Stanley Gibbons katalogerne, der findes i forskellig detaljeringsgrad afhængig af hvor avanceret en samler man nu er. Bortset fra, at Stanley Gibbons har et generelt meget højt prisniveau, så har de et nogenlunde rimeligt forhold mellem priserne på mærkerne set i forhold til, hvor almindelige de enkelte mærker er - men der er dog nogle eksempler på mærker der er prissat en del forkert - men det er trods alt det bedste værktøj vi har.

Som konklusion på alt dette, angiver jeg både Stanley Gibbons (SG) og AFA katalognumre. Jeg opgiver kun katalogværdi efter Stanley Gibbons (2007) og har jeg angivet et pladenr i beskrivelsen, så er det katalogprisen for dette pladenummer.